17-05-2024

Jeg blev ringet op i dag af Patrick fra kommunen omkring Reersøhusets sagsforløb.

Vores gode nabo mod øst har klaget over byggeriet, og sagen ligger nu i udvalget for Landzoner.

 

Udvalget er velvilligt indstillet overfor vores projekt, og mener ikke at afstanden til skel har nogen betydning for hans klage, men at byggesagen vil blive behandlet som en helhedsløsning.

De vil tage en beslutning inden sommerferien, og give besked herom sidst i Juni.

 

Sandsynligheden for at naboen vil anke sagen er ret stor, og så skal den til statens landzoneudvalg.

Det vil efter sigende tage 6 til 12 måneder, og så må vi jo håbe på at kunne komme i gang først på foråret 2025.

 

Jeg følger løbende op, og melder ud når der er noget nyt.

 

Mvh Freddy

23-04-2024

Hej Alle

 

Vores projekt Reersøhuset er desværre gået noget i stå.

Det viser sig at Reersøhuset ligger i landzone, og derfor også skal behandles særskilt, ud over i Byg og Miljø. Det kan, i værste fald, forlænge sagsbehandlingen op til 7 måneder.

 

Jeg har, gennem de sidste 4 uger, haft en del dialog med Kalundborg Kommune v/ Patrick Hedlund-White og Michel van der Linden omkring sagsbehandlingstider, og det har desværre ikke været muligt at få et endegyldigt svar.

 

Vi er p.t. allerede 6 – 8 uger bagud efter tidsplanen, og vi kan endnu ikke se hvornår projektet bliver godkendt.

 

Efter samråd med vores arkitekt, mener vi ikke at det er realistisk med at bygge i år, hvis projektet skal være færdigt inden Reersøhusets aktivitets-sæsonen starter til efteråret.

 

Vi ønsker derfor at udskyde projektstart til foråret 2025.

 

Det vil give mere ro på projektet, og give myndighederne mere luft til sagsbehandlinger, herunder nabohøringer.

Det vil samtidigt give de involverede entreprenører/håndværkere bedre tid til planlægning, og forhåbentligt medvirke til at holde byggeomkostningerne på et uændret niveau trods generel inflation og prisstigninger på løn og materialer.

 

Ny tidsplan vil blive udarbejdet så snart vi har alle de nødvendige godkendelser fra myndighederne.

 

Med venlig hilsen

Aktionsgruppen Reersøhuset

/Freddy

 

 

1. opslag


Så er byggesagen hos kommunen, og vi afventer den videre behandling og nabohøring.

Vi håber det kommer igennem uden de store problemer - Projektet har taget hensyn til en bagvedliggende nabos problem med støj og tisserier i hegnet, så mon ikke det kan gennemføres indenfor tidsplanen.